3D Scanning

3D scanning. Ved hjælp af denne fantastiske teknik er det muligt at scanne i tre og fire dimensioner. En 3D scanning er langt mere detaljeret og afslørende end de almindelige todimensionelle scanninger, som er kendt fra landets sygehuse.


Den tredje dimension giver dybde og indtryk, så du oplever at få billeder, der svarer til at se et barn i virkeligheden. Den fjerde dimension betyder, at der er bevægelser med, altså at du ser dit barn "live" i 3D.


Det er i princippet muligt at foretage en 3D scanning gennem hele graviditeten. Jo ældre barnet er, jo mere babyagtigt ser det også ud, og det bedste tidspunkt er uge 24-33 med ugerne 28-31 som optimalt tidspunkt til gode billeder af især ansigtet. Her har babyen nemlig mere sul på kroppen og kinderne og det er nemmere for scanneren at vise jer de små fine træk på babyen. Omvendt må babyen heller ikke være for stor, da fostervandsmængden omkring babyen så er reduceret.


For at få nogle gode 3D og 4D billeder er det nemlig vigtigt, at der er frit fostervand omkring barnet.
Fostervand er i princippet det eneste, der ikke skygger.
Fostervandsmængden er meget forskellig fra barn til barn og har stor betydning for, hvor meget af din baby, du kan se og hvor tydelige dine billeder er.
Hvis hovedet på din baby ligger tæt op ad moderkagen eller livmodervæggen, og fostervandsmængden dermed er reduceret, kan det være svært at komme ind omkring barnet og se med 3D og 4D teknikken.


Nogle gange bliver det små kighuller fremfor et helt billede af babyen. Alligevel er det helt fantastisk at opleve babyen og få et glimt af babyens liv i livmoderen.


Fedtvæv og -type kan også være faktorer, som er afgørende for at få nogle gode billeder af barnet, da lydbølgernes hastighed bliver reduceret, jo mere de skal igennem.


Hvis disse faktorer gør, at det ikke har været muligt at se dit barn tydeligt nok i 3D/4D, eller hvis din baby har gemt sig, vil du få en tid til en ny scanning. Du kan få en 3D scanning på vores klinikker i Århus, København og Silkeborg.

Ved en 3D 4D scanning får du:

  • En fantastisk oplevelse af din baby
  • Mulighed for at få svar på dine spørgsmål af en jordemoder
  • En faglig gennemscanning af din baby med tilvækst, udvikling og trivsel
  • Kønsgaranti hvis du ønsker at vide kønnet (kønnet kan også undgås)
  • Ny scanning hvis din baby har gemt sig
  • Din scanning optaget på DVD inkl tale og hjertelyd
  • En masse billeder med hjem af din baby
  • DVD med dine billeder

Til forside
 
 

JLB Aps / Zilstorff Holding - CVR: 20618043 - Kontakt