Graviditet/Scanning
Vi tilbyder alle former for graviditetsscanninger.I menuen til højre kan du læse mere om graviditet og scanninger uge for uge.
Vi kan lave 3D billeder og 4D scanning af barnet gennem hele graviditeten, så længe der er fostervand foran barnet. Vi anbefaler uge 24 til 33 som de bedste uger for en 3D/4D scanning med uge 27-29 som de mest optimale. Læs mere under 3d scanning.
Fra uge 17 begynder det at være muligt at se om det er en dreng eller en pige. Ønsker du ikke at vide kønnet, får du det naturligvis ikke at se.
Ved hver scanning laver vi en grundig gennemscanning af barnet. Det betyder, at vi ser efter om hjerne, hjerte, mavesæk, nyre, blære, rygsøjle, etc udvikler sig normalt. Har barnet læbespalte (hareskår), kan vi også se det.
Vi beregner vægt ved at måle på hoved, mave og lårbensknogle for at se, om barnet vokser som det skal. Vi måler mængden af fostervand, vurderer moderkagens placering og lytter hjertelyd.
Hele scanningen gemmes på en DVD, som I får med hjem. Her vil man også kunne høre frekvensen med hjertelyden og det er muligt at få optaget det, vi fortæller undervejs. Derudover laver vi mange og flotte billeder af babyen i 3D på print til fotoalbummet.
Har du lyst til at forevige alle dine billederpå en ekstra DVD, kan du købe det med for kun 50 kr. Billederne ligger som J-peg-formater.
Der er afsat 30-45 minutter til undersøgelsen. Selve scanningen tager 20-40 minutter alt efter hvilken scanning, du har booket.
I er velkommen til at dele scanningsoplevelsen med flere. Søskende, bedsteforældre, anden famile, venner...de er velkomne.